Foreningstanker

Tanker fra et medlem…

Formanden har modtaget nogle strø tanker fra et medlem og har efter aftale besluttet at dele dem offentligt:

Til Hedelands motorklub, Jeg har tænkt lidt over begrebet forening og fik lyst at dele nogle af mine tanker.

Der er mest tænkt, som en opsang til mig selv i håbet om at jeg mest peger fingre af mig selv.

Et spinket håb er at andre enten får lidt selvironi, eftertanke eller endnu bedre at vi sammen kan drømme stort om hvad vi sammen kan i forening.

Pas godt på “arvesølvet”, så fremtidige kørere har et godt udgangspunkt

Hver gang vi triller igennem porten til klubben, kan man se resultatet af hvad kræfter i forening kan fører til.

Hvert søm, hver skrue, hver flise, og hvert hop er resultatet af at en masse mennesker igennem tiden har valgt at stå sammen om den kæmpe opgave det er at forvandle et stykke jord i en tilstand, som ingen andre kunne se potentiale i, til et at de få steder på Dansk Jord, hvor man har retten til at sparke liv i en crosser og nyde de adrenalin kick det giver at udfordre sig selv.

Vi medlemmer har glæden af at arve resultatet af en masse menneskers forenede kræfter, og vi skylder hinanden og fremtidige brugere at påskønne hinandens indsats såvel på banen, som i kulissen hvor en masse frivillige kræfter danner fundament for at det overhovedet er muligt at dyrke motocross træning og løb på 3 baner, Enduro på et kæmpe areal og Trial.

Hedelands motorklub dækker over mange medlemstyper og alle er vigtige brikker i det store puslespil det er at drive en forening,

Hver morgen er vi alle rykket en dag nærmere slutningen på cross karrieren, men indtil vi (eller junior) slipper gashåndtaget er vi dybt afhængige at at der er mennesker omkring os, som finder glæde i at bakke op om det vi elsker. Jo flere mennesker der finder glæde ved motocross jo flere burde vi være til at sikre driften i dag og sikre at nye folk får øjnene op for hvor fed en sport vi kan tilbyde faciliteter til på Hedeland.

Som tak for lån af faciliteterne tænker jeg at vi som medlemmer bør stå sammen om at give fremtidige kørere mulighed for at have et sted hvor der må kørers motocross, Trial & Enduro på gode faciliteter.

Klubbens og besøgendes indsats

Jeg finder det mest rimeligt at alle vi, som bruger anlægget bidrager til at det ikke over tiden forgår eller nedslides. Når man kører på banen og har betalt for træning er historien ikke slut der, betalingen dækker de udgifter der er forbundet med afretning af bane, strøm, vanding mm. men ikke til lønnet arbejdskraft og slet ikke betalte flagposter, en flagpost giver ingen arbejdstimer, men jeg er sikker på at den giver sikkerhed i den sport, som er grunden til at vi besøger anlægget.

Tag en flagpost

For at vi alle kommer hele hjem fra træningen er det nødvendigt at såvel klubben egne medlemmer, som besøgende bidrager til at sikkerheden er høj. Uanset om man er den nye kører på banen eller ligger på toppen er der en risiko forbundet med kørsel, når håndtaget strammes og der sættes af til hop kan kørere ikke altid overskue landingsstedet, ligger der en person eller maskine på sporet er det langt bedre at slippe gassen end at alle skal stå og vente på ambulancen.

Der skal selvfølgeligt skrues på maskinen, hygges i ryttergården, shoppes i kantinen mm. men vi kan bare ikke få for mange flagposter ud og det betyder selvfølgeligt ikke at det er de samme mennesker der skal stå der hele dagen, vi har en fælles interesse i at alt forløber med lavest mulig risiko, så det bliver muligt for alle kørere at køre så stærkt som de lyster indenfor hele den åbningstid banen kan tilbyde.

DMU har for nyligt sendt en opfordring ud til at tage flagposter, og det giver i min verden rigtigt god mening at alle brugere tager det til efterretning, såvel på Hedeland, som når vi er ude på andre baner, så kan vi også med rimelighed forvente at besøgende på vores bane medvirker til at vi har høj sikkerhed ved at tage en flagpost.

Flagposterne er ikke til for at træningslederen får folk under sig. Hvis vi skal spørges før vi tager ansvar for sikkerheden har vi måske overset hvor vigtigt bemanding af flagposter er for såvel begyndere, som hurtige kørere.

Det er hverken rart at blive ramt eller at ramme andre, og selv om der måske kun sker skade på maskinerne er det jo stadigt øv at løbe ryttergården tynd for reservedele i stedt for at give gas i næste træning, så hvis vi en gang imellem putter os lidt i ryttergården til kørerne er sendt af sted, bør vi tænke over om vi ønsker de mulige konsekvenser af ubemandede flagposter eller om det i virkeligheden var fedt at se forskellige niveauer af egen sport.

Omgangstone, frivilliges lyst og egen indsats.

Klubbens medlemmer dækker tilsammen over en brede vifte af forskellige grunde til at kører motocross, men fælles for os er at vi har brug for en åben bane, og når vi en gang imellem finder trang til at rette kritik imod andre i klubben falder deres glæde ved at yde en indsats for sporten.

Det skal selvfølgeligt ikke udelukke en dialog, men vi håber at alle klubbens medlemmer sætter pris på at komme et sted hvor man lovligt kan sparke en crosser i gang og have det sjovt og har forståelse for at jo flere folk der føler sig værdsat i det de laver jo bedre faciliteter og åbningstider kan vi tilbyde. Hvis alt ikke står snor lige hver gang banen åbner, eller løb ikke afvikles med militær pression er det måske blot et symptom på at der er for få hænder til de mange opgaver som der ligger i at komme tætter på de perfekte motocross rammer.

Måske glemmer vi en gang imellem at Facebook er ikke en fjernbetjening hvorfra man liggende på en sofa kan styrer klubben i sin ønskers retning, til gengæld har alle klubbens medlemmer retten til at indsende oplæg til generalforsamlingen der på demokratisk vis kan munde ud i beslutninger om hvordan klubben drives, det står allerede beskrevet i de vedtægter §8.2 , som vi i foreningen har vedtaget.

Inden fingrene rammer tasterne for en frisk bemærkning på Facebook er det måske sundt at tage et kig på håndfladerne og se efter om de er helet efter sidste gang du knoklede for selv at bidrage til at skabe en bedre klub og rammer for den sport du elsker. Inden du højlydt erklærer dig uenig i hvordan bestyrelsen eller frivillige forvalter klubben , så husk på at køen for at blive valgt i bestyrelse ved sidste general forsamling var til at overse og flokken af deltagne medlemmer på sidste generalforsamling måske manglede dig?. Skulle vi føle trang til at håne andres indsats i en grad hvor de mister gælden ved at bidrage til fællesskabet bliver der blot færre hænder til at løfte opgaver i klubben, så hvis målet er flere timer på banen pr. år, kan det måske tænkes at hjælp ville bringe os alle tættere på målet?

Når banen er åben for træning har træningslederen taget på sin kappe at bidrage til fællesskabet ved at tage en dag til fods i stedt for at hjælpe junior i ryttergården eller selv have fornøjelsen af at sidde på motorcyklen, det kan oven i købet være at træningslederen har taget tidligt hjem fra arbejde eller sagt nej til anden aktivitet i familien. Når vi så en gang imellem er uenig med træningslederen, bør vi før vi ydre os huske at forudsætningen for at vi kan komme på banen er at nogen vil tage tjansen. Sætter vi os selv i træningslederens plads er det måske ikke den mest motiverende situation selv at have givet afkald på noget for derefter at skulle rettes ind af flere forskellige meninger, måske var det mere på sin plads hvis vi kunne lade træningslederen en følelse af at han/hun havde “taget en for holdet” og kunne efterlade glæde nok til at det var belønning nok til at gøre det igen. Det gælder såvel på egen bane, som på ude bane at hvis vi er gode til at sætte pris på hinandens indsats har vi bedre muligheder for at dyrke denne fantastiske sport.

Når banen, på grund af for lidt eller for meget nedbør, har været en sej kamp for en ihærdig banemand til langt ud på de mørke timer, kan vi vælge at skrige på “snorlige nystrøgede 4 sporede motorveje” eller sætte pris på at der har været kæmpet en brav kamp imod naturen. Når der er sten på sporet er det måske netop derfor at området i sin tid kunne stilleds til rådighed som crossbane, og i stedt for at fortælle andre at vi har set en sten, er det faktisk en mulighed at vi selv at bukker os og smide den ud til siden, ganske enkelt fordi det bare bliver endnu federe at kører på banen… med mindre vi står over for en klippe på størrelse med Bornholm, så er det måske på sin plads at bede andre samarbejde om at få den af vejen. Når banen en dag ikke helt lever op til vores drømme, er det måske værd at huske at det er udfordringer, som gør os i stand til at takle mere, at når vi til træning ser spor er det måske en rigtigt god forberedelse og træning til løb

Når seniorgruppen går rundt og ordner området efter vi alle er taget hjem er det svært at huske på hvad de gør for os, men hvis vi lige husker adressen på eget affald er skraldespanden eller hænger vaskeslangen på plads inden vi tager hjem, så er det måske lidt sjovere at være senior, som af egen fri vilje kommer og hjælper os med at få det hele til at hænge sammen, mon ikke vi skylder dem en masse respekt for alt det “usynlige arbejde” de har gjort før vi kom til klubben og fortsat lægger når vi ikke ser det?, måske kender vi dem kun fra løbsdage hvor de står ved bommen og park fermet og får det hele til at lykkedes, men rygter vil vide at de sniger sig rundt på området når vi andre er taget hjem og at de ikke er bange for at få hænderne op af lommen, og hvis vi nu husker at behandle de flittige finke folk godt kan det jo tænkes at det kommer rigtigt godt igen.

Familien, koner, mænd kærester, venner, søskende og nysgerrige ser vi i større eller mindre omfang på banen. Uanset om “de fremmede” selv har brækket hver eneste knogle for sporten i fortiden, står i et fjernt hjørne af en P-plads ved store løb, renser af inden vi aflevere toiletvognen, laver mad til os, samler sten, er besøgende fra kommunen , potentielle sponsorer eller blot er med på banen for at se hvad der sker, er et godt udgangspunkt for mødet med dem at de formodentligt er en vigtig del af det store billede. Når vi tager en sluder med “fremmede” på bane er vi forhåbentligt med til at gøre det en god oplevelse for alle.

Håber vi i fællesskab kan blive bedre til at bakke op om alle de mange frivillige kræfter, uanset om de er i rampelyset eller i kullisen.

Hvem er Hedelands motorklub

Vi er en forening , måske lyder det lidt gammelt og støvet, men det er forening af individers indsats, som har bragt os til det vi er i dag , et sted hvor man må kører motocross, Trial & Enduro. En forening kan, i det omfang vi vil det, bringe os godt ind i fremtiden.

I fællesskab kan vi udrette mere end hver for sig, jeg ville ikke kunne løfte alle de opgaver alene, som skal til at sikre et sted hvor der kan drives motorsport.

Vi er et fællesskab i en verden bygget af ihærdige mennesker, som mod mange odds, har skabt en oase for MX, Enduro & Trial omgivet af en omverden der enten

• Ikke forstår sporten
• Tror på Hollywoods fremstilling af personer på knopdæk som skurke
• Føler sig generet af støj (måske lyden af andre, som har det sjovere end dem selv) eller støv
• Ikke bryder sig om motorsport
• …

Hvem skal drive klubben ?

• Vi er ikke i en verden hvor kommunale penge har bygget et flot sportsanlæg for kommunale penge, hvor man blot kommer, dyrker sport, tager bad uden så meget som at skulle svabre efter sig.
• Vi er ikke i en verden hvor investorer har opbygget et velsmurt forretning, hvor vi betaler ved kasse 1 og så er kunden der kan stille krav til alt hvad vi behager.
• Det ville være super lækkert hvis blot vi kunne smide et beskedent beløb og aldrig bruge tid på andet end at arbejde for at få penge til sporten og bruge den resterende tid på at nyde den, men vi er i en forening.

Jeg er, som mange andre, så mageligt anlagt at hvis jeg ser nogen udføre noget jeg gerne vil have gjort er det min natur at læne mig tilbage og vente til det er gjort, men hvis jeg tænker over om det er rigtigt når jeg frem til at jeg bør kæmpe imod min natur og overveje om jeg vil se andre slide sig op eller om jeg vil være med til at udrette noget fantastisk.

Hvis vi kræver/forventer at bestyrelsen samtidigt er ledelse og de arbejdende hænder er det ikke uden konsekvenser. Der er risiko for at bestyrelsen mister fokus på at sætte visioner og en retning for klubben når vi læner os tilbage og ser på at få hænder bærer store byrder med fare for at brænde sig selv op. Den bedst måde at gribe ind. er ved at vi springe til og gribe nogle af de praktiske opgaver, som vi kan udfører, måske vil det betyde at bestyrelsen får tid til at være visionær og kan drive vores forening godt igennem fremtiden. Hvis vi elsker at befinde os i motocross verden giver det måske rigtigt god mening at samarbejde med de andre der også elsker sporten, for når vi kan samarbejde er det til alles bedste. Vi skal gerne have en omgangstone og kampånd hvor vi som klub kan rykke os uden at de arbejdende hænder mister glæden ved indsatsen. Når vi føler at noget bør ændres skal vi ikke være bange for at tage det op på en konstruktiv måde i rette forum.

Vi kan som medlemmer kun være taknemmelige for at bestyrelsen, har taget teten at drive klubben. Ud over at vi bør tænke over hvad bestyrelsen gør for medlemmerne, bør vi som medlemmer se os selv i spejlet og mærke efter om vi kan give sporten noget igen i form af frivillig arbejdskraft, sponsorater eller helt simple ting som at vise glæde ved det man selv gør og bakke op om andre, så den glæde, der er næring til andres frivillighed, liv og vækst i foreningen Hedelands Motorklub får gode betingelser.

Det er generalforsamlingen som vælger bestyrelsen, og alle medlemmer , som dukker op, kan stemme om de opstillede kandidater eller kan selv stille op.

Spørger vi os selv om ofte nok ikke det er fedt at vi har en bestyrelse, der har valgt at bruge energi på at drive klubben?, ikke en lønnet bestyrelse, som efter en lang dag på jobbet klokker videre for sporten for at fylde bankkontoen, men gør det for at kørerne kan komme ud og blive portrætteret som flyvende superhelte af den frivillige fotograf, som står i torne og mudder for at vise dem fra deres bedste side.

En gang imellem føler jeg desværre at vi, mig selv inklusiv, forfalder lidt til at det må være bestyrelsens ansvar at sikre alt fungere og står snorlige, at det er meget at forvente at en frivillig bestyrelse kunne overkomme at være visionær, at drive banen, at tage del i praktiske opgaver og i øvrigt på et hvert tidspunkt skal kunne besvare på mails, Facebook mm. om banens tilstand der kan ses på et webcam, åbningstider, som allerede er publiceret og en masse andre spørgsmål. Mangler vi bare forståelse for at formanden og andre, som kan kontaktes, hverken bor eller arbejder på banen og dermed ikke på et hvert tidspunkt af døgnet kan give gode svar på alt imellem himmel og jord.

Ingen tvivl om at der ligger meget indsats bag at have motocross, trial eller enduro, som hobby. Ingen tvivl om at der skal lægges rigtigt mange time for at financierer sporten, planlægge aktiviteter, vaske tøj, trimme maskineriet, lave madpakker og ordnes bil, trænes og så videre, hertil kommer at de fleste nok lige skal passe en virksomhed eller et job for at det hele kan lade sig gøre. Hvis vi inden vi forventer noget af andre erkender at de næppe har mindre at se til end vi selv, er det måske mere fair at vi forventer mindre, yder mere og sætter pris på det der bliver gjort? Er vi ikke hver i sær en lige vigtig bid af foreningen, som igennem medlemskab har sagt ja til at bidrage?

Det nytter selvfølgeligt ikke at alle trækker klubben i forskellige retninger, så der er selvfølgeligt områder der kræver koordinering og her har vi valgt en bestyrelse, som kan hjælpe os medlemmer med at finde ud af hvor vi sætter ind, det er langt lettere at kommunikere direkte med bestyrelsen end at starte en tråd på Facebook hvor bestyrelsen skal “opdage” alle de forskellige inputs bland morsomme bemærkninger og forsøge at finde ud af hvad der ligger bag det helt sikkert velmente indlæg.

Bak op på banen & i ryttergården

At mange medlemmer deltager i mesterskaber og pokalløb er der intet nyt i, men nu hvor vi står foran årets sidste mesterskabsafdelinger i SM & DM (Hedeland 15. September) føler jeg trang til at opfordre alle vores medlemmer til at tænke over hvorfor det er vigtigt at vi alle bakker hinanden op ved løb og træninger.

Jeg håbe vi vil tage denne opfordring med på publikumspladserne og lade alle Hedelands kørere mærke at vi bakker op om hinanden , uanset klasse eller niveau!

Uanset om man er ny i cross verden, på vej op, på toppen, eller blot lufter “den gamle ged” når kroppen kan holde til det, har alle brug for at få opbakning og anerkendelse for at få max gas ud af motorcyklen igennem vanskelige spor.

Når vi mærker hinandens opbakning er det lang lettere at styrke det sammenhold i klubben, som gør at vi i forening kan udrette større ting end vi hver i sær kan som individer.

En løbsdag er ofte hektisk, og der skal være plads til kørsel, hygge i ryttergården, klargøring og reparation af motorcyklen mm. , men måske kan vi overvej en gang imellem at søge inspiration ved andre kørere, eller mindes eget forløb i sporten ved at se yngre kørere, (som måske oven i købet er vores største fan) kæmpe bravt for at placere sig lidt bedre end sidst. Som spirende frø er der næppe nogen bedre følelse end når de store forbilleder lægger vejen forbi med anerkendelse, eller det gode råd som lige manglede for at omgangstiden kom helt i skabet, og når den lille Junior , eller nybegynder-Old-Boys står med sit væg-til-væg smil efter at have fået et godt råd med på vejen føles det som om man gør en forskel for nogen og det er netop den følelse, som gør det muligt at drive en forening, glæden ved sammen at kunne udrette noget. Når PW’eren 1. gang løfter knopperne fra underlaget på et hop er succesoplevelsen for køreren formodentlig lige så stor som den er for erfarne kørere der pacere sig i et mesterskab. Motocross bringer fantastisk stærke følelser frem i alle, specielt når andre får øje på pens personlige sejre. Hvis vi skal være mange hænder der skal forenes om at drive anlægget gør det forhåbentligt en stor forskel for nye, hvis vi er åbne og hjælpsomme. Når den nyankomne far med lejet trailer og lånt maskine, får et velkommen i fællesskabet, et godt råd som får den havarerede maskine til at starte, giver vi forhåbentligt en smule af foreningsånden videre til en ny familie, som vi i fremtiden kan arbejde sammen med om at sikre et velfungerende anlæg og en forening hvor vi med fornøjelse kommer og yder til fællesskabet. Da vi selv var “nye” på banen virkede det lidt som om alle andre havde været der flere generationer, og det tog lidt tid over leverpostejmaden før det gik op for mig at cross folk generelt er rigtigt flikke til at hjælpe og fortælle om sporten, specielt hvis man som ny lige husker at spørge når man skal bruge hjælp, ellers skal man måske ikke regne med at bliver overfaldet af hjælpsomhed?

Tankerne, som er gengivet hjælper mig fra tid til anden til at komme op af stolen og måske til at rette nogen af de fejl, som jeg selv har, men kun bemærkede ved andre?

• Jeg elsker at være i Hedeland motorklub hvor meget af det jeg ønske allerede sker….
• Jeg elsker alle de herlige mennesker, som gør sporten til et vigtigt socialt netværk hvor vi allerede er gode til at være fantastiske for hinanden i forening…
• Jeg har forståelse for at vi alle er forskellige, men vi har sporten som fælles base vi kan bygge fra…
• …. men jeg tænker også at vi er ikke der hvor der slet ikke er plads til forbedring, så jeg håber alle i det mindste vil give betydningen af forening lidt eftertanke, men det er ikke min plads at diktere en retning, vi skal sammen finde ud af hvad vores forening er og skal, det sker kun hvis vi taler sammen om det.
• Højpandet B.S. eller stof til eftertanke er op til læseren , men har du læst hertil , så har du allerede tænkt en masse foreningstanker igennem, tak for lån af dine små grå 😉