DMU Uddannelsesportal

DMU tilbyder hele tiden nye, spændende kurser for sine medlemmer. Gå til kursusoversigten via “Mine kurser” – knappen eller i menuen. God fornøjelse!

Med Uddannelsesportalen introducerer DMU e-learning som et nyt værktøj i sine uddannelsesaktiviteter. Det skal gøre det nemmere og mere fleksibelt for DMU’s medlemmer, frivillige og officials at tage kurser.

E-learning er digital, internet-baseret undervisning, som blandt andet kan bestå af tekstspørgsmål, billeder, film, tests og spil – fælles for indholdet er, at kursisten ser det på sin computer eller tablet, og at det kan ses og bruges hvor som helst og når som helst.

Det giver stor fleksibilitet for kursisterne, fordi de kan sidde hjemme i sofaen og modtage undervisning, når det passer dem. At undervisningen lettere kan passes ind i en travl hverdag kommer både undervisere og kursister til gavn og vil give flere af vores medlemmer mulighed for at tage de officialuddannelser, de gerne vil.

Alle DMU’s medlemmer er oprettet som brugere i Uddannelsesportalen.

Du får adgang til Uddannelsesportalen ved at klikke på linket nedenfor og logge ind med dit licensID og samme kodeord, som du bruger til medlemssystemet. Når du har logget ind, klikker du på ”Mine kurser” og vælger det kursus, du ønsker at gå i gang med.

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, så skriv en mail til uddannelse@dmusport.dk.

Gå til DMU Uddannelsesportal

 

Gå til DMU uddannelse