Hedelands Motorklub 2015
- marts 2015 var dagen hvor de 3 afd. kart, auto og mc skiltes som venner. Efter mange års samarbejde fusioneret kart og auto med ASK og mc afd. forsatte som Hedelands Motorklub. Med friske nye vedtægter, vi har fastholdt stiftelsesåret 1985 er en ny tid startet for motocrossén i Roskilde.
Hedelands Motorklub 1984-2015
Selve navnet Hedelands Motorklub har eksisteret siden 1984, men det skal man ikke lade sig narre af, for ret beset går klubbens rødder helt tilbage til 1920´ne, hvor Roskilde og Omegns Motorklub (ROM) blev dannet. Senere så to andre motorklubber dagens lys i Roskilde, nemlig SMR og ROMA, men efterhånden blev det lidt voldsomt med hele tre klubber i samme by.
Derfor besluttede man i 1984 at samle de tre klubber i en, og opkalde den efter “Hedeland”,
det store rekreative område, der er opstået syd for Roskilde og Hedehusene efter grusgravning.
Hedelands Motorklub (HM) er en af de største motorklubber i Danmark, og det der kendetegner klubben i forhold til de fleste andre motorklubber, er at Hedelands Motorklub dækker så godt som alle former for motorsport, både 2-, 3- og 4-hjulet. Klubben består af tre sektioner, disse er Auto-, Kart- og Motocross- sektionen.
Auto-sektionen håndterer følgende orienteringsløb, manøvreprøver, specialprøver, rally og baneløb, Kart-sektionen som er tæt på at have sin egen kartbane i Hedelandsområdet og tilsidst Motocross-sektionen som boltrer sig på egen crossbane i Hedelandsområdet.
Roskilde og Motorsporten
Roskilde er jo en by, der har meget stolte motorsportstraditioner. Blandt andet på grund af den desværre nu længst nedlagte Roskilde Ring, hvor der i tresserne og halvfjerdserne kørtes mange store og glorværdige løb med både danske og internationale racerstjerner. Desværre blev støjen for meget for byens borgere, så Roskilde Ring blev tvunget til at lukke.
Der er nu gået mange år, hvor Roskilde har været uden en racerbane – ja alt for mange år. Forsøgene på at anlægge en ny Roskilde Ring i byens nærhed er indtil videre mislykkedes – men dog slet ikke opgivet.
Banens historie – MX Hedeland (Hedelandsbanen)
af Peter Nørgård
Forud for banens grundlæggelse gik et meget langt og sejt arbejde med at overvinde problemer hovedsagelig kommende udefra , men også interne problemer indenfor unionen.
Da der sidst i halvfjerdserne var tale om, at der kunne etableres en bane i Hedeland, var der pludselig mange klubber
. eks BMC; KSM; HMCK; SMKG; FAM og naturligvis ROM (Roskilde og Omegns Motorklub) der mente, at de var de rigtige til at drive banen.
DMU var inde og mægle, og der blev forslået en fælles bestyrelse for alle klubberne alt imedens div. involverede myndigheder blev mere og mere forvirrede og trætte i ansigtet.
Den forløsende ide var igen at samle de tre motorklubber, der var dannet i Roskilde efter diverse uoverensstemmelser, da Roskilde Ring blev lukket.
Således blev Hedelands Motorklub dannet ved sammenlægning af de to bilklubber SMR og ROMA med ROM. Der opstod derved en meget stærk
klub med over 500 medlemmer. For motorcykelfolket var det en stor fordel at få politisk vante folk med og bilfolket fik den ene fod med ind i Hedeland.
I 1979 søgte ROM officielt om at få en bane i Hedeland. Sagen blev behandlet adskillige gange i plan-og miljøudvalget og I/S Hedelands bestyrelse
frem til 1981.Da blev sagen lagt til side af en fornærmet formand for plan- og miljøudvalget på grund af nogle udtalelser, som klubben blev
beskyldt for at have fremsat om en uheldig placering af en knallert-bane et andet sted i amtet.
For at gøre det hele helt vellykket fremsendte Dansk Motorsports Råd samme år en ansøgning om et motorsports center med både gokart-bil-speedway og cross bane kombineret med et køreteknisk anlæg. Så blev ROMs ansøgning sendt retur til Roskilde Kommune til fornyet vurdering. Altså mere end forfra igen.
Der blev dog arbejdet videre med sagen, og sidst i 1981 blev der arrangeret støjmålinger i Hedeland, Næstved og Slots Bjergby, som dannede grundlag for et projekt betalt af klubben, som skulle give et eksakt billede af støjproblemerne i forbindelse med banen.
I 82 og 83 fulgte en turbulent tid med flere udvalgsbehandlinger samt husstandsomdelte horror-kampagner og underskriftsindsamlinger mod banenfinansieret af velhavende folk i Tjæreby.
Vi samlede underskrifter for banen, hvilket var noget helt nyt. Fremlæggelse af reviderede lokalplaner og et
meget ophidset borgermøde, hvor vi i øvrigt klarede os rigtig godt.
I november 84 kom så det store gennembrud, idet Hovedstadsrådet godkendte etableringen af en bane, dog med en del betingelser. Den værste var, at der skulle udarbejdes et komplet projekt for banens udformning og afskærmning, så støjgrænserne ikke blev overskredet hos naboerne.
Et sådant projekt blev udarbejdet af det rådgivende ingeniørfirma Daneskiold-Samsøe. De var meget flinke og lavede det til en for den slags arbejder
særdeles fornuftig pris(om end vi hellere havde købt en bulldozer for pengene). DMU’s bane og miljøudvalg gik også ind og støttede projektet med 10.000 kr.
Det viste sig dog, at der skulle etableres en minimum 4 m høj støjvold rundt om banen. Det lykkedes at få I/S Hedeland til at lave den inden de overlod
området til os. Alt dette var noget som tog meget lang tid samtidig med, at alle mulige instanser skulle have projektet til udtalelse, sågar
landbrugsministeriet skulle se, at det ikke var god agerjord der gik til spilde.
Tiden gik således til foråret 1987, hvor vi så endelig overtog et månelandskab omkranset af en støjvold. Klubben gik så i gang med at lave sporet,godt hjulpet af forskellige venligsindede firmaer og enkeltpersoner, som hjalp os med maskinleje og stabilgrus (der er nemlig ikke mere grus i grusgraven) så ryttergården kunne laves fremkommelig.
Sidst i april blev der kørt på banen for første gang, og det første løb blev afviklet den 31 maj.
Siden er det gået støt fremad med banen, hvor selve sporet er blevet ændret mange gange, hvor diverse skurvogne er blevet udskiftet med et flot klubhusmed rindende vand og toiletter.
Der er blevet sået græs og plantet 30.000 planter sponsoreret af Hedeselskabet på arealet.
Over de sidste år er et mangeårigt ønske gået i opfyldelse, idet der er bygget et vandingsanlæg som er i stand til at dække langt det meste af banen.
En ældgammel Forson traktor var starten på vores maskinpark, som nu omfatter nyere traktorer, en vandvogn og en gravemaskine, hvilket er nødvendigtfor at kunne vedligeholde banen.[/cs_text][/cs_column][/cs_row][/cs_section][/cs_content]