Problem ved oprettelse af 2020 medlemskab & licens er løst

Flere Hedelands medlemmer har oplevet problem ved oprettelse af medlemskab & 2020 licens. Vi har været i kontakt med DMU, som har været super hjælpsomme og hurtigt har løst problemet, som lå i en lille teknisk detalje i systemet, så nu er det igen muligt at komme igennem med tilmelding.

Tak til de medlemmer som gjorde opmærksom på problemet samt DMU for hurtig løsning 🙂

Da vi ikke forventer at alle er 100% fortrolige med hvad man skal gøre for at få licens i 2020 gentager vi lige DMU’s instruktioner herunder.

Bemærk venligst rækkefølgen!

___________________________________________________________________________

Medlemskab og licens

For at dyrke motorsport i Danmarks Motor Union, skal du både have et klubmedlemsskab og et kører-licens:

Medlemskab

Først skal du finde den motorsportsgren, du gerne vil dyrke, og melde dig ind i en DMU-klub indenfor sportsgrenen. Du kan finde kluboversigter under de enkelte grene på vores hjemmeside.

Du kan købe medlemskab hos mange af DMU’s klubber her http://klubmedlemskab.dmusport.dk/?clubID=49

*Tag direkte kontakt til den DMU-klub, hvor du ønsker medlemskab, hvis den ikke er på listen i onlineshoppen.

Licens

Når du er meldt ind i en klub, kan du købe et kører-licens i DMU’s medlemssystem. Her logger du ind med dit licens-nummer og kodeord, som din klub har hjulpet dig med at oprette, og køber det rigtige licens under fanebladet Licensbestilling.

Spørg din klub i forhold til at købe det rigtige licens eller læs mere under de enkelte sportsgrene.

Dit licens fungerer som et ”kørekort”, der skal fornys årligt, og du må ikke køre på DMU’s baner uden. Licenset gælder samtidig som en speciel ulykkesforsikring, der dækker ved alvorlige og varige skader.

DMU’s kørerlicens giver også forsikringsdækning internationalt – dog under den forudsætning, at DMU’s reglementer overholdes, samt at løbet er godkendt af de internationale løbsorganisationer, som sportsaktiviteten er tilsluttet (FIM, FIM-Europe eller UIM).

*For road racing, dragracing og supermoto gælder særlige regler – læs mere here

Læs flere relevante informationer nedenfor eller under Kom i gang

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.