Hvis det klør i højre arm for at vride rullen så læs det hele.
Tidligere udmelde åbningsdato 10 Maj er fremrykket til 30 April under forudsætning af at vi følger nedenstående regler.
Vi har nogle renoveringsprojekter der skal afsluttes før anlægget kan tages i brug, og da der har været skiftende udmeldinger fra myndighedernes side og det har været umuligt at planlægge efter at der ikke kunne laves forbedringer i lukketiden er anlægget først klar til træning 30 April, datoen er fast og ikke til diskussion.
Vi åbner for træning (Kun stam medlemmer af Hedelands motorklub), og vi håber i nær fremtid at få mulighed for at tilbyde træning til medlemmer fra andre klubber, men klubben er p.t. underlagt et maximalt antal personer og klubbens medlemmer har højest prioritet.
Vi åbner så stam medlemmer kan udføree 1 hverdagstræning samt 1 weekendtræning ugeligt pr. medlem, altså max 2 ugelige træninger) på følgende måde:
Hverdagstræning : Enten Torsdag 15-18 eller Fredag 15-18
Weekend træning : Lørdag 9-12 eller 13-16
Før du er velkommen på banen skal du melde til online, så vi ved om der er plads til dig. Indtil videre tager vi kun imod tilmeldinger for en uge af gangen og hvis antallet af tilmeldinger på en enkelt træning overstiger tilladeligt deltagerantal vil du få tilbudt et alternativ.
Stam medlemmer vil senest Mandag d. 27/4 modtage en mail med instruktioner i online tilmelding basseret på dine oplysninger fra DMU’s medlemsdatabase, check selv om du har angivet korrekt mail adresse.
Vi lukker kun folk ind, som er online tilmeldt.
Ryttergården er opdelt i Micro zone, Maxi Zone & Enduro Zone.
Vaskepladsen er lukket da vi ikke kan holde den åben inden for de tillade rammer i “Kontrolleret åbning af træning 21. april 2020“
Læs venligst reglerne i “Kontrolleret åbning af træning 21. april 2020” grundigt, det ville f.eks. være kedeligt at medbringe for mange i bilen så du enten skal vende om eller efterlade familie uden for porten.